Hejsa!
Jeg hedder Andrea, og jeg er en engageret og tålmodig lektiehjælper. Udover at være meget nysgerrig på verden og mennesker, elsker jeg også at lære fra mig. Jeg sætter stor vægt på at finde mening og lyst ved at lære, og jeg elsker at se mine elever udvikle en nysgerrighed og interesse i skolearbejdet ved at gøre det til noget sjovt og spændende at lære noget nyt.
Jeg har studeret og færdiggjort min bachelor i bioteknologi på Fairleigh Dickinson University i USA. Efter sommerferien starter jeg på min kandidat i Human Biology på Københavns Universitet.
Under min uddannelse i USA var jeg spiller og anfører for universitetets fodboldhold, så jeg elsker fodbold, sport og bevægelse generelt. Man kan også finde mig på diverse vandreruter rundt i verden, hvor jeg elsker at søge nye bjergtoppe og tilbringe tid i naturen. Ellers er jeg også glad for at gå ture, lave puslespil, hækle, spille brætspil, læse bøger og gøre mig klog på verden og videnskab. Min nysgerrighed motiverer mig til at lære og forstå alt omkring mig.
Jeg har været tutor for andre medstuderende i blandt andet biologi, kemi og matematik under min uddannelse. Min tilgang er at vække en interesse og nysgerrighed hos eleven og få dem til at forstå ting på et dybere niveau især gennem samtaler, tegninger og spørgsmål.
Jeg glæder mig til at møde og hjælpe jer!