Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en positiv, empatisk og engageret ung kvinde. Jeg elsker at bruge tid med mine venner og familie, hvor vi f.eks. tager til koncerter eller tager på ture sammen. Jeg er utrolig kreativ og bruger meget af min tid på ting som strikning, lidt keramik, maling og så videre. Jeg starter tit nye hobbyer og håber på at blive tatovør.
Jeg brænder virkelig for at hjælpe børn og unge, og jeg ønsker at gøre en forskel for dem. Jeg har gennem mange år været svømmetræner og set udviklingen hos mine elever. Nogle er gået fra at være svømmere til konkurrence svømmere, og andre har haft vandskræk men er blevet afhjulpet dette.
Jeg har det seneste år også været lærervikar på Vejrup skole. Der har jeg haft visse klasser i længere perioder som deres fungerende lærer i dansk og matematik. Jeg er struktureret i min undervisning og tilpasser mig til det barn jeg arbejder med, da ikke alle lærer på samme måde. Jeg er meget tålmodig, og hvis det ikke virker første gang, må vi prøve igen på en anden måde. Jeg vil gerne fortsætte med at hjælpe børn og unge specielt nu når vi oplever flere og flere børn have svært ved skolen. Jeg vil elske at give en ekstra hånd.