Hej og velkommen til min profil!
Jeg er en ung kvinde fra Kolding, som lige nu bor og studerer Geografi i København. Jeg læser sidefag i Spansk og Latinamerikansk sprog og kultur, og jeg overvejer stærkt at blive gymnasielærer.
Derfor vil jeg enormt gerne styrke mine kompetencer i formidling og udforske om undervisning er vejen frem for mig.
Erfaring og kompetencer:
Jeg har været tutor for 2 folkeskoleelever i matematik. Mine egne yndlingsfag og dem, jeg er stærkest i, er matematik, geografi og spansk. Jeg havde ikke selv geografi i gymnasiet, men jeg har lært en masse på universitetet, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan give støtte og hjælp til det pensum, der skulle være i folkeskolen og gymnasiet. Spansk blev jeg især bidt af og fik udviklet mine kompetencer på en lang rejse i Argentina og Costa Rica. Matematik har jeg blot altid været rigtig glad for og klaret mig godt i.
Jeg tror på at læring og mod på læring kan motiveres, hvis man føler, man kan spejle sig lidt i underviseren. Jeg har selv været frustreret og manglet selvtillid i en del fag (måske pga. en lidt for perfektionistisk indstilling), hvorfra jeg ved hvor vigtigt det er at der er plads til fejl i læringsprocesser.
Jeg har også selv brugt en tutor i Kemi i gymnasiet og det hjalp rigtig meget netop på min selvtillid ift. at træde ind i et eksamensrum. Ja, der var huller og jeg havde svært ved faget, men rigtig mange udfordringer, mener jeg, kan ligge i tvivl på egne evner.
Jeg har desuden ADHD og er forstående for at det kan være ekstra svært i fag man heller ikke synes er 100 % spændende. Forhåbentlig kan man finde en måde at gøre det på - det er mega svært! Og jeg er ikke uddannet lærer, men det er noget jeg gerne vil lærer at blive bedre til som underviser.
Ift. mig som person kan jeg i min fritid godt lide kreative projekter og er specielt optaget af vævning. Jeg nyder ro og naturen:)