Mit navn er Emma, jeg er 28 år gammel, arbejder som journalist og redaktør og har en kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet.
Jeg har i mange år hjulpet folkeskole- og gymnasieelever i alt fra samfundsfag og dansk til fransk og matematik og i længerevarende eksamensforberedende forløb, herunder både større skriftlige opgaver som SRP og forberedelse til mundtlige og skriftlige eksaminer. Jeg har desuden også undervist på universitetsniveau.
I min undervisning lægger jeg stor vægt på en god personlig relation, hvor der er fokus på forståelse frem for karakter, og allervigtigst, at det skal være sjovt at lære. Ser meget frem til at lære dig at kende!