Mit navn er Sille, velkommen til min underviserprofil!
Til dagligt er jeg lærerstuderende på VIA i Aarhus, hvor jeg læser på 6. semester. Mit hovedfag er matematik, som siden folkeskolen har været mit yndlingsfag. Derudover har jeg også dansk og samfundsfag som undervisningsfag.
Som person er jeg udadvendt og positiv, samt lyttende og imødekommende. Når jeg ikke studerer eller arbejder, kan jeg godt lide at træne, gå ture og strikke, samt bruge min tid på venner og familie.
Som underviser har jeg altid for øje, at ingen elever er ens, og derfor forsøger jeg altid at udarbejde arbejdsmetoder, som kan differentieres til den enkelte. Jeg finder det spændende at arbejde med nye arbejdsmetoder, der bryder med de traditionelle rammer med tavleundervisning. Jeg bestræber altid på at hjælpe eleven på vej til selv at finde facit ved at stille åbne og guidende spørgsmål.
Jeg ønsker at blive lektiehjælper, da jeg gerne vil opnå mere erfaring gennem min uddannelse, samt øve mig i at lære bedst fra mig. Jeg stræber altid efter at se muligheder fremfor begrænsninger. Derudover brænder jeg også for at hjælpe andre, og ser derfor dette som en oplagt mulighed.