Hej og velkommen til min profil!
Som person er jeg imødekommende, ansvarsbevidst og smilende. I min fritid nyder jeg at være social med min familie og venner, læse bøger eller løbe ture. Jeg følger desuden med i fodbold og Formel 1.
Jeg blev student fra STX i sommers og har lige nu sabbatår. Til september skal jeg efter planen begynde at studere psykologi i Aalborg.
Jeg har efterhånden 1 års erfaring med lektiehjælp. Jeg er også for nylig påbegyndt frivilligt sproghjælp med en dreng fra Sri Lanka. Jeg underviser i matematik på folkeskole- og gymnasie niveau, men hjælper også gerne til med samfundsfag C eller psykologi C.
Jeg skaber en god undervisning ved at være rummelig og tålmodig. Jeg forsøger at møde eleven i øjenhøjde og tilpasse undervisningen alt efter, hvordan eleven generelt lærer bedst, samt hvordan eleven har det på den givne dag.
Udover at øge det faglige niveau har jeg fokus på, at øge elevens selvstændighed og mod på at give det et forsøg - selv hvis der er risiko for at lave fejl. Undervisning skal være et trygt rum, og fejl undervejs er en naturlig del af læringsprocessen.