Jeg har fire års erfaring fra folkeskolen, hvor jeg har undervist i matematik, dansk, historie og samfundsfag. Jeg har det sidste års tid arbejdet på en specialskole, hvor der særligt er fokus på elevernes trivsel, da trivsel og læring hænger sammen.
Alle børn lærer ikke ens, hvorfor jeg gennem min undervisning forsøger med flere forskellige indgangsvinkler, så hver undervisning forhåbentlig medfører ny forståelse hos børnene. For mig er det meget givende at hjælpe børn med at lære og forstå nyt stof, samt at se børn, der oplever succes.
Min fritid bruges på at nusse omkring hestene på mit arbejde, hygge med min lille familie, spille computerspil samt tage billeder med mit kamera.