Hej og velkommen til min underviserprofil - mit navn er Bertil.
Jeg brænder for at lære fra mig og samtidig få andre til at engagere sig som jeg gør. Jeg er nede på jorden og tager tingene stille og roligt.
Jeg bruger rigtig meget af min fritid på at fordybe mig i forskellige spændende projekter, som kan omhandle matematik, fysik, programmering og det tekniske. Derudover elsker jeg at dyrke sport og spille med mine venner.
Når jeg underviser forsøger jeg altid at få eleverne til selv at tænke sig til, hvordan de løser opgaven, så de i fremtiden kan klare det selv. Jeg vil tage det som det kommer og fokusere på de områder, hvor der er mest behov. Med tålmodighed og tydelige mål håber jeg, at vi sammen kan opnå viden og forståelse.
Jeg har i min gymnasie tid på HTX Svendborg altid hjulpet mine medstuderende og fået et legat for dette, hvor rektor Søren Jan Rasmussen udtalte: "Legatet går til en elev som har været super engageret og som har bidraget meget til det faglige studiemiljø."
Jeg har tidligere erfaring i at undervise som blandt andet underviser i tennis. Jeg har i 4 år trænet børn i alderen 7 til 13 år, og været ansvarlig for opstilling af trænings planen. Desuden har jeg været hjælpelærer på gymnasialt niveau på HTX Svendborg i teknikfaget ElTeknik, hvor jeg har undervist 3G'ere. Lige for tiden er jeg ansvarlig for lektiecaféen på HTX Svendborg, hvor jeg hjælper de studerende i forskellige fag.
Jeg glæder mig til at møde dig!