Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sofia, og i sommers blev jeg student fra Øregård Gymnasium og læser nu en bachelor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Jeg er en glad, imødekommende, dedikeret, flittig og fagligt engageret person, der møder verden og mine medmennesker med et smil på læben. Når ikke jeg studerer, nyder jeg at være sammen med mine venner samt at bruge tid i stalden og træne mine to konkurrenceheste.
Som underviser er det for mig enormt vigtigt at have et forhold til min(e) elev(er), der bygger på gensidig respekt og forståelse. Jeg tror, at den bedste læring kommer gennem god kommunikation, hvor man møder hinanden i øjenhøjde.
Derudover mener jeg, man bør fokusere på og fremhæve de succeser, der er i en læringsproces, samt at gå løsningsorienteret til udfordringer og se disse som udviklingsmuligheder frem for at se dem som fejl eller mangler.
Jeg har tidligere arbejdet som lektiehjælper, hvor jeg erfarede, at det kan have en gavnlig effekt på børns læring samt virke motiverende, hvis man inkorporerer sjove elementer og/eller kreative, alternative læringsmetoder - det er bestemt noget, jeg tage med mig i mit videre arbejde.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg nyder at dykke ned i og nørde fagligheden i en række forskellige fag - specielt i fag som dansk, engelsk, samfundsfag og biologi - hvilket jeg håber på at kunne give videre til en masse skarpe børn og unge, der måske har brug for en hjælpende hånd til at nå deres fulde potentiale.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!