Hej og velkommen til min underviserprofil.
Jeg hedder Emil, og jeg er en glad og smilende ung mand. Til dagligt går jeg på HF.
I min fritid nyder jeg at skrive manuskripter, synge og spille guitar. Jeg har selv gået til guitar i 8 år. Derudover gamer jeg også en hel del CSGO & FiveM.
Jeg har tidligere gået på SOSU Skolen i Århus, hvor jeg var frivillig mentor for unge. Dette indebar alt lige fra at have hjulpet elever med at opbygge netværk og danne relationer, faglige og personlige udfordringer, vedholdenhed og opmuntring, sparring og gode råd ved hjælp af motiverende samtaler. For mig betød det, at jeg fik en rigtig god følelse i maven, når jeg havde hjulpet en elev gennem eksamen eller over en periode over et fag de havde bøvl med, men som de jo rent faktisk igennem vores samarbejde endte med godt at kunne lide.
Jeg har en rigtig god tålmodighed og en rigtig god forståelse af at kunne forstå og sætte mig ind i andre menneskers frustrationer og udfordringer. Efter HF vil jeg super gerne læse til lærer, da jeg som sagt elsker at formidle viden på en måde der er let forståelig for andre, og generelt hjælpe folk på rette vej.
Min undervisning vil være seriøs, men for mig er det i den grad også vigtigt, at det samtidig er sjovt og hyggeligt, så lektierne ikke bare bliver en sur pligt. For mig vil undervisningen blive et samarbejde mellem dig som elev og mig som underviser. Derfor synes jeg, at en god kommunikation er vigtig, så vi i fællesskab kan finde ud af, hvordan vi får læringen til at fungere bedst for dig. Jeg vil gøre meget ud af at skabe nogle trygge rammer, som vil være optimale for, at vi sammen kan arbejde mod et godt resultat, som vi i samarbejde finder. Jeg vil altid møde op med en positiv energi og gøre mit for, at du som elev får en god oplevelse med undervisningen. Derudover vil jeg selvfølgelig møde dig i øjenhøjde, så vi får det bedst mulige resultat ud af forløbet.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at kunne give børn og unge en hjælpende hånd og ikke mindst styrke deres selvtillid i skolearbejdet.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!