Hej og velkommen til min underviserprofil - jeg hedder Sixten!
Jeg blev student sidste sommer. Til daglig interesserer jeg mig for musik, filosofi, og litteratur. Derudover elsker jeg at lære nyt – både selv og sammen med andre.
Som underviser går jeg meget op i, at undervisning ikke bare handler om at fylde hovedet med information, men om at vække nysgerrighed og gøre læring spændende. Jeg tilpasser undervisningen til den enkelte elev og prøver at gøre stoffet levende frem for en tør gennemgang. Jeg tror på at eleven er et lys der skal tændes, frem for en container der skal fyldes.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe og vise, at det at gå i skole og lære nyt, faktisk kan være sjovt og spændende! Det kan handle om at få styr på svære emner, finde motivationen igen eller bare få lidt ekstra støtte – uanset hvad, så er jeg her for at hjælpe!
Jeg glæder mig til at møde dig!