Jeg elsker at arbejde med børn og unge samt at lære fra mig. Jeg har været ridelærer i 10 år, hvor jeg har undervist både privattimer og ridehold med børn fra 5-15 år. Jeg har også været lærervikar på 2 forskellige skoler samt undervist i personlig udvikling og været mentor for unge mellem 13-20 år på Camp True North.
Jeg elsker pædagogik og personlig udvikling. Jeg har læst en kandidat i uddannelsesvidenskab på AU for at forstå, hvordan vi bygger uddannelsesinstitutioner og andre læringsarenaer som fx fritidsklubber og arbejdspladser op. Jeg lærte om de psykologiske, sociologiske, organisatoriske, filosofiske, kulturelle, historiske og økonomiske årsager til, at vi gør, som vi gør. Jeg er en kæmpe læringsnørd, og jeg elsker at skabe relationer til andre mennesker.
Jeg brænder for at gøre en forskel for nogle unge både fagligt og personligt.