Hej! Jeg hedder Lykke Marie.
Jeg studerer til dagligt biblioteksvidenskab på SDU. Før jeg begyndte min universitetsuddannelse, har jeg læst en sproglig STX med tysk og engelsk på A-niveau.
Undervisererfaring har jeg masser af - jeg har før min tilknytning til GoTutor arbejdet som lektiehjælper i 4 år, så jeg har dermed sammenlagt 6 års erfaring. Derudover har jeg også været fast underviser på en rideskole, Egene Ridecenter, hvor jeg virkelig har udviklet min passion for at lære fra mig.
Helt konkret har jeg erfaring med ordblindhed, ADHD, autisme og generel skoletræthed. Jeg er rolig og positiv i min tilgang til al læring - det skal være rart og sjovt, så eleverne kan opdage glæden ved at tilegne sig ny viden. Er de blevet svigtet af deres lærere eller uddannelsessted pga. f.eks. ordblindhed eller ADHD, er det mit mål, at de kan komme til mig og opbygge eller genopbygge deres relation til skolen og læringen.
Udover timerne brugt på studiet og arbejdet, bruger jeg min fritid sammen med min hest og min kat. Man finder mig også gerne med en god bog et hyggeligt computer- eller brætspil, og indimellem til en fed koncert med et af mine yndlingsbands.
Jeg ser frem til at møde dig!