Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Kristoffer og jeg læser til ingeniør på 2. semester. Jeg har en STX-baggrund med Matematik og Fysik som linjefag, og jeg elsker at gøre læring sjov og tilgængelig for børn og unge.
Før mit studie har jeg blandt andet arbejdet som pædagogmedhjælper i en 0. klasse og været gymnastiktræner i Australien, hvor jeg underviste børn og unge i alderen 6-17 år. Min erfaring har givet mig en solid forståelse for børns behov og læringsprocesser, og jeg er god til at skabe rammer, hvor elever kan udvikle sig og blive bedre i skolen.
I min fritid dyrker jeg meget gymnastik og nyder at tilbringe tid med venner og familie. Jeg er en smilende og positiv person, der brænder for at hjælpe børn med at få succes og tro på sig selv.
Jeg glæder mig til at støtte dig/dit barn i deres faglige udvikling!