Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Helene og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig/jeres barn med at få styr på det faglige og gøre lektierne til en lidt bedre oplevelse i hverdagen.
Som underviser er jeg engageret, tålmodig og møder altid mine elever med et smil og masser af overskud. Jeg mener, at at bryde svære emner ned i mindre, overskuelige bidder. Jeg skaber motivation gennem succesoplevelser og positiv feedback, for når eleven mærker sin egen fremgang, opbygges den selvtillid, der er nøglen til at knække koden.
Jeg har efterhånden opbygget en solid og alsidig erfaring med at undervise og formidle. Jeg har været ansat på en folkeskole i tre år, hvilket har givet mig en dyb forståelse for forskellige elevtyper og læringsbehov. I den forbindelse, har jeg også opbygget god erfaring med at støtte og guide børn med særlige behov, herunder blandt andet ADHD, hvilket kræver ekstra struktur, forudsigelighed og tålmodighed.
Derudover er jeg uddannet håndboldtræner med ansvar for eget hold og har arbejdet som skiinstruktør i over seks måneder, hvilket har finpudset min evne til at skabe en struktureret og motiverende undervisning. Til daglig studerer jeg International Virksomhedskommunikation i Spansk på Aarhus Universitet, og jeg har tidligere undervist i spansk. Jeg trækker meget på min evne til at tilpasse kommunikationen, så den enkelte elev føler sig set og hjulpet godt på vej.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg oprigtigt holder af at undervise og lære fra mig. I en stor klasse kan det være svært at nå hele vejen rundt, men her i 1:1-undervisningen kan jeg give eleven min fulde opmærksomhed. Jeg motiveres af at se andre rykke sig fagligt, og jeg nyder at bruge mine egne erfaringer til at gøre læring til en positiv oplevelse.
Som person er jeg udadvendt og positiv, og jeg elsker at møde nye mennesker og skabe gode relationer. Jeg har en stor passion for musik, for at lære nye sprog og for at rejse og opleve nye kulturer, hvilket har givet mig et bredt perspektiv på verden. Når jeg skal koble helt af, nyder jeg også kreative projekter derhjemme som madlavning og strikning.
Jeg ser meget frem til et godt samarbejde med jer og jeres barn!