Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en rolig og tålmodig underviser, som elsker at gøre læring overskueligt og motiverende. Lige nu arbejder jeg og underviser, mens jeg afventer at starte på tandlægeskolen på Københavns Universitet, hvor jeg er optaget på standby.
I min fritid holder jeg af at læse, spille klaver og male, som giver mig energi i hverdagen.
Når jeg arbejder med børn og unge, lægger jeg vægt på at skabe et trygt rum, hvor man tør at stille spørgsmål, lave fejl og opdage, at man faktisk kan meget mere, end man tror. Jeg tilpasser altid undervisningen til den enkelte elevs tempo og behov, så det bliver en positiv oplevelse at lære, uanset om målet er at indhente det, der driller, eller at blive endnu stærkere fagligt.
Jeg underviser i
- Dansk (0. - 10. klasse samt gymnasialt niveau A)
- Matematik (0. - 10. klasse samt gymnasialt niveau B)
- Engelsk (0. - 10. klasse samt gymnasialt niveau B)
- Kemi (C- niveau)
- Biologi (B-niveau)
- Samt relevante gymnasiale forløb som NV, DHO, SRO og SRP
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!