Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Alma og jeg er tutor hos GoTutor, fordi jeg brænder for at formidle, motivere og gøre en forskel for andre unge – både fagligt og menneskeligt. Jeg ser det som en styrke at kunne kombinere faglighed med nærvær, og jeg går altid ind til undervisningen med fuldt fokus og engagement.
Jeg møder velforberedt op og er vedholdende og nysgerrig overfor det faglige. Derudover er jeg stærk i kommunikation, hvilket kommer sig af mine syv års karriere i Tivoligarden, hvor jeg som officer og gruppefører havde ansvar for at undervise og lede børn og unge i aldersspændet 7-17 år.
Jeg har desuden haft dramatik og musik på A-niveau, og er derfor vant til at stå foran andre, tage ansvar og skabe klar formidling – uanset om det handler om at forklare en svær opgave på en kreativ måde eller holde hovedet koldt i pressede situationer. Mine studieretningsfag er også årsag til en udviklet ekstroverthed som klart kommer mig til gode i mødet med andre mennesker.
Det, der kendetegner mig som tutor, er, at jeg ikke er bange for at gå forrest – og at jeg står ved, at faglighed er sejt. Jeg er nørdet på den energiske, løsningsorienteret og (hvis jeg selv skal sige det ) lidt cool måde...
Jeg arbejder ud fra en sansebaseret og multisensorisk tilgang til læring, hvor både bevægelse, visualisering og struktur spiller en central rolle. Jeg inddrager gerne konkrete og kreative metoder som illustrationer, håndskrevne noter, farvekodning, flashcards og rytmiske remser – alt sammen med det formål at aktivere hele hjernen hos eleven, da det er med til at forankre viden i langtidshukommelsen og øge engagementet samt forståelsen.
Min baggrund fra The European school of Copenhagen, hvor jeg gennemførte 48 afsluttende eksamener i 9 klasse, fordelt på alle 12 fagområder, har givet mig et solidt kendskab til effektiv eksamensforberedelse, hurtig indlæring og præstation under pres. Jeg lægger stor vægt på struktur, og jeg bruger aktivt mine notatteknikker og læringsstrategier i undervisningen - både som konkrete redskaber og som inspiration til, hvordan eleven selv kan arbejde mere målrettet og selvstændigt med det faglige stof, eller hvordan man kan optimere sit arbejde i skoletiden.
I mit sabbatår har jeg fokus på mit arbejde som servicemedarbejder i Tivoli samt min rolle som tutor og underviser. Ved siden af holder jeg mig aktiv med styrketræning og bevægelse – noget, der giver mig både energi og overskud i hverdagen. Jeg glæder mig til at bringe mine faglige og menneskelige erfaringer i spil og forhåbentlig være med til at gøre en forskel.