Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Humajra og til dagligt studerer jeg medicin på Aarhus universitet. Jeg har altid elsket matematik helt fra lille og grebet hver en mulighed jeg kunne, når jeg fik lov til at formidle til andre. Matematik er ofte det fag de fleste har svært ved at forstå, selvom det faktisk er det eneste fag, hvor der altid er et sikkert svar. Det kan virke frusterende, når man ikke kan få tingene til at passe sammen, men ofte er det metoden, som er noget i vejen med, og ikke eleven.
I gymnasiet har jeg haft matematik på A- niveau og altid klaret mig som den bedste i klassen med kun 12-taller. Det har ikke krævet, at man sidder og memorere, men at man forstår. Denne egenskab har jeg altid med, når jeg underviser andre. Hvis man forstår det grundlæggende, kan man løse alle problemer.
Jeg har tidligere været privat lektiehjælper til både børn i folkeskole samt gymnasie elever. Derudover har jeg yngre søskende, venner og bekendte, som tit stadig spørger om hjælp til matematik. På et tidspunkt har jeg haft en YouTube kanal, hvor jeg har filmet beviser på matematik A-niveau. Jeg har også erfaring med at hjælpe i pressede tider, som i eksamensperioder, og især mundtligt matematik eksamen. Her har jeg oplevet elever gå op hele to karakter ved sammenligning med deres standpunktskarakter og eksamenskarakter.
I fremtiden drømmer jeg om at være professor og undervise. Derfor er dette en oplagt mulighed for mig til at forbedre mine formidlingskompetencer, og bevise for elever at de kan nå deres mål på en hyggelig og lærerig måde, hvor der ikke er noget der hedder dumme spørgsmål.
Jeg håber du har lyst til at blive undervist af mig. Jeg er sikker på, at du kommer til at føle, du har lært mere end du håbede på.