Hej, og velkommen til min underviserprofil.
Mit navn er Niels. Til daglig er jeg biologistuderende på Aalborg Universitet, har en stor passion for naturen og jeg tilbringer ofte min fritid udendørs.
Min tilgang til undervisning er præget af min personlighed som er kreativ og engageret, og jeg finder glæde i at skabe læringsmiljøer, der inspirerer andre. Tegning og visualisering er redskaber, jeg ofte anvender, da de ikke kun gør undervisningen mere spændende, men også hjælper med at styrke forståelsen.
Jeg har tidligere erfaring som vikar, hvor jeg har undervist børn fra 0.-7. klasse samt ageret som støtte, både tilkoblet enkelte børn, men også undervisning generelt. Dertil har jeg også erfaring fra arbejde i både børnehaver og SFO'er, hvilket har styrket min evne til at kommunikere og samarbejde med børn på forskellige udviklingsstadier.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg ønsker at fortsætte med at gøre en positiv forskel inden for formidling. At kunne bidrage elever i deres læring er en opgave, jeg værdsætter højt, og jeg glæder mig til at kunne bidrage til udviklingen af elever hos GoTutor.
Ser frem til at møde dig.