Hej og velkommen til min underviserprofil!
Generelt er jeg meget smilende og glad. Jeg ser mig selv som en tolerant person, der godt kan lide alsidighed. Derfor finder jeg det også hyggeligt med mange forskellige bekendtskaber i min hverdag, da det bringer mange glædelige minder og input.
Min kone, vores dyr og vores ejendom på landet, er én af mine store hobbyer. Derudover er jeg ekstremt sportsinteresseret og har min helt store interesse i fodbold samt byens foreningsliv. Jeg er bl.a. leder på den årlige fodboldskole med ca. 70 deltagende børn.
Som underviser er jeg rolig, tålmodig og - forhåbentlig - motiverende. Til daglig er jeg lærer på en specialafdeling, så jeg har god erfaring med at arbejde med særlige behov hos børn og unge. Jeg synes selv, jeg er god til at afkode eleverne og jeg forsøger oftest at lægge stor vægt på at skabe glæde for selve undervisningen frem for det afsluttende resultat.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg har et behov for at udfordre mig selv inden for det område, hvor jeg føler mig kompetent og komfortabel. Derudover synes jeg, der findes for mange forsømte elever, hvorfor jeg vil give mit bidrag til at gøre børn og unges skoleliv til en positiv oplevelse.