Hej. Mit navn er Astrid.
Til september starter jeg på uddannelsen Service og Oplevelsesøkonom, som jeg tager online ved professionshøjskolen UCN i Aalborg, da jeg bor halvt i Danmark og halvt i England hvor jeg har familie.
Som person er jeg udadvendt, og jeg elsker selv at lære nye ting. Jeg er uddannet ubefaren skibsassistent fra skoleskibet Danmark i 2017, og har i 2023-2024 gennemført 1. år af uddannelsen til anlægsgartner. Ind imellem tog jeg en engelsk uddannelse i traditionel bådebyggeri samt kursus i design og møbelsnedkeri, begge med træ som hovedfokus.
Af den grund har jeg modtaget undervisning på mange forskellige måder, og ved at folk lærer meget forskelligt.
Jeg har erfaring med at undervise børn i juniorklub og ungdomsskole, primært i kreative fag. Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper i folkeskolens indskoling og som lærervikar på tværs af alle årgange i folkeskolen.
I den forbindelse har jeg ofte været støtte for elever i engelsk, samt hjulpet engelsktalende børn med at lære dansk.
Min motivation for jobbet som lektiehjælper er primært glæden ved at se nogen få succes med noget, som de ellers synes var svært. Jeg synes det er sjovt at lære fra mig, og mit engagement skinner igennem når jeg underviser.
I min fritid har jeg tit gang i forskellige kreative projekter både indendørs og udendørs, er sammen med mine venner eller underholder mig selv med bøger, film, pulsespil eller lignende. Jeg har sejlet meget og holder af at være i naturen.
Jeg underviser helst online, da jeg 6 måneder om året bor i England, men mødes rigtig gerne med eleven personligt når jeg er hjemme i Danmark.