Hej! Mit navn er Noura og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Århus Statsgymnasium. I min fritid kan jeg godt lide at hækle, læse og bage, og jeg nyder generelt at bruge tid sammen med min familie og mine venner.
Som lektiehjælper motiveres jeg af at hjælpe elever med at udvikle sig fagligt og få større tro på deres egne evner. For mig handler læring ikke kun om at finde de rigtige svar, men også om at forstå stoffet og opleve, at man bliver bedre. Jeg tilbyder lektiehjælp i dansk, matematik, engelsk, samfundsfag, kristendomskundskab, historie, fransk og biologi. Jeg lægger vægt på at gøre undervisningen overskuelig og tilpasser den til den enkelte elevs behov og niveau, så vi sammen kan finde frem til den måde at lære på, der fungerer bedst.
Det betyder meget for mig, at I som elever føler jer trygge og godt tilpas, når vi har undervisning sammen. I skal føle, at I altid kan stille spørgsmål, sige til, hvis der er noget, I ikke forstår, og tage tingene i jeres eget tempo. Jeg er tålmodig og imødekommende, og jeg tager mig gerne tid til at forklare tingene på forskellige måder, indtil det giver mening. Der skal være plads til at lave fejl, lære af dem og glæde sig over de fremskridt, man gør undervejs. Mit mål er at give jer de bedste forudsætninger for at forstå fagene, blive mere selvstændige og få større selvtillid i skolen. Jeg håber, at vores undervisning bliver en positiv oplevelse, hvor I føler jer støttet og oplever, at selv de ting, der virker svære i starten, kan blive lettere med den rette hjælp.