Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Maja og jeg kommer fra Skanderborg. Til daglig læser jeg medievidenskab på 3. semester ved Aarhus Universitet, og i min fritid laver jeg en masse musik.
Som person er jeg imødekommende, tålmodig og god til at sætte mig ind i andres behov. Jeg er vokset op med en autistisk lillebror, hvilket har lært mig at tage ekstra ansvar og udvikle en dyb forståelse for, at alle mennesker har forskellige behov.
Som underviser bringer jeg denne erfaring med mig. Jeg vil gøre mit bedste for at skabe en tryg og inkluderende atmosfære, hvor jeg møder nye mennesker, hvor de er. Jeg tror på, at tålmodighed og forståelse er nøglen til god undervisning, og jeg arbejder målrettet på at gøre indlæring til en positiv, sjov og lærerig oplevelse.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at skabe tryghed for dem, der har brug for ekstra støtte. For mig handler det om mere end bare at lære fra sig; det handler om at skabe et trygt og hyggeligt læringsmiljø, hvor der er plads til at fejle og vokse.
Jeg glæder mig til at møde dig!