Hej elever og forældre,
Mit navn er Magnus og jeg er på mit sidste år på min ungdomsuddannelse EUX automatiktekniker, som i alt varer 5 år.
Jeg er en person, som elsker at hjælpe andre. Det er både fagligt på højt samt lavt niveau. Jeg er en meget struktureret person, som planlægger min hverdag. Ellers kan jeg godt lide håndbold, badminton, computer, automation, robotter, privat økonomi m.m.
Automatikteknikerfaget er et teknisk og meget naturvidenskabeligt fag, som bygger på fysik og matematik. Det tekniske dokumentation er samtidig på engelsk, så jeg bruger det i min dagligdag. Det er også herfra jeg har fået interessen for de naturvidenskabelige fag samt for produktfremstilling, som man bruger ved faget teknologi og teknikfag.
Jeg har ved tidligere jobs arbejdet indenfor kundeservice, hvor jeg hjalp andre, hvis de havde problemer eller spørgsmål.
På min uddannelse er det os selv (eleverne), som står for at finde fejl på det tekniske udstyr og løse de problemer, der måtte opstå. Jeg har her været (og stadig er) én af dem, som hjælper de andre elever med at forstå teorien og hjælpe ved eventuelle problemer.
Min måde at undervise på:
*Jeg tager tiden til at forstå/lytte til jeres behov, så vi sammen finder den bedste metode for læring.
*Jeg kender til de mange forskellige undervisningsmetoder og kan på den måde hjælpe på bedst mulig vis.
*Jeg tager tingene i jeres tempo :)
Jeg elsker at hjælpe andre og derfor er jeg blevet lektiehjælper her hos GoTutor.
Ellers om mig:
*Jeg er uddannet hjælpeinstruktør hos UIB (Unge i beredskabet), hvor jeg her har fået mange forskellige metoder at undervise på, da alle personer tager læring ind forskelligt.
*Jeg arbejder hos Grundfos i Bjerringbro som automatiktekniker lærling.
*Jeg har vundet regionalmesterskaberne i automatik 2023.
*Jeg har fået 2. pladsen ved Danmarksmesterskaberne i automatik 2024.
*Jeg er på Skillslandsholdet 2024 og har været til Worldskills i Lyon, Frankrig, hvor jeg har været konkurrence-deltager i kategorien Mechatronics.
*Til September 2025 skal jeg til Euroskills som foregår i Herning og være konkurrence-deltager i samme kategori.
Jeg glæder mig til at møde dig!