Hej!
Mit navn er Stella. Jeg har 10 års uddannet erfaring - 8 år som folkeskolelærer i udskolingen og 2 års erfaring med bosteder og behandlingshjem. Før uddannelse arbejdede jeg som lærervikar, på forskellige bosteder, plejehjem og børnehaver som vikar.
Jeg er uddannet i dansk, historie og billedkunst, og har undervist større elever i disse fag, plus engelsk, religion og samfundsfag mm. Jeg har en god fornemmelse af det positive relationsarbejde, og har en ganske stor tålmodighed og en rolig anerkendende tilgang.
Jeg har stor interesse for historie, kultur og samfund, og så elsker jeg kunst og kreativitet. Jeg har arbejdet med alle dele af amatørteater, fra at stå på scenen, til at lave kulisser og teater makeup, fra at instruere ungdomshold og lave reklame og pr for opvisninger.
Herudover beskæftiger jeg mig med havebrug og selvforsyning, at sy tøj og upcycling, at bygge og renovere i mit hjem, og meget andet.
Som underviser er mit første bud at behandle børn og unge med værdighed og en tro på at alle gør deres bedste på alle tidspunkter, at se bag om adfærden og forstå hvorfor et barn eller ung agerer som de gør.
Jeg er meget opmærksom på at stilladsere min undervisning, så mine elever tydeligt kan se det store billede og de langsigtede mål, samtidig med at de nemt kan få en succesoplevelse med de mindre mål for dagen. Jeg sørger altid for at kravtilpasse og ramme den enkeltes zone for nærmeste udvikling, gennem observation og kommunikation.