Jeg er lektiehjælper, da jeg gerne vil hjælpe andre. Jeg har altid selv fundet skole sjovt, den glæde vil jeg gerne hjælpe andre med at finde. Jeg kunne godt tænke mig, at skabe en undervisning i øjenhøjde. Give eleven et læringsrum de føler sig trygge i, og som skal give dem lysten til at lære. For at kunne lære, er det vigtigt at turde fejle. Derfor vil jeg gerne skabe en god relation til mine elever.
Jeg har god erfaring med at undervise og hjælpe andre. Som spejder har jeg været med til, at planlægge løb og ture for både børn og voksne. Jeg har også lige taget en skilæreruddannelse, hvor jeg fik stor ros, specifikt for min undervisning. Som yngre var jeg også hjælpe træner for et håndboldhold bestående af børn i alderen 6-8 år.
I min hverdag går jeg på Odense Katedralskole. Jeg har studieretningen biologi/kemi. I 10 klasse gik jeg i en cambridgeklasse. Her modtog jeg alt min undervisning på engelsk.
Jeg er en frisk og livlig pige, der gerne tager ansvar. Igennem mine mange interesser og erfaringer, er jeg blevet god til at forstå andre mennesker. Jeg er meget målrettet, og dyrker også elite håndbold i Odense. Skiløb er også noget jeg virkelig brænder for. Følelsen af bare at drøne ned af pisten med 100 km/t, er virkelig noget af det bedste.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at gøre en reel forskel i børn og unges liv. Min drøm er at vække deres nysgerrighed og interesse for læring og udforskning. Det er afgørende for mig, at de unge mennesker, jeg underviser ved endt forløb, føler sig selvsikre og trygge inden for det fag de tidligere har kæmpet med.