Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Mia og jeg er lige blevet student fra Herning Gymnasium her i sommers og er påbegyndt det første af mine sabbatår. Jeg er en person med krudt i røven og elsker at være aktiv. Om det så end er sammen med venner, svømme, stå på inliners, bage, karate, gokart, alverdens kreative projekter mm., så er jeg på. Jeg elsker at udfordre mig selv og lære nyt. Jeg er positiv, nysgerrig, optimistisk og altid klar med en god joke i ny og næ!
Jeg har siden 2021 undervist 5-8-årige børn i karate. Jeg synes, at det er mega fedt at kunne lære fra sig og hjælpe andre, specielt indenfor områder jeg selv finder interessante. Hvis jeg selv skulle beskrive mig som underviser ville det være tålmodig, kreativ og vedvarende. Børn og unge indlærer på forskellige måder, så det handler om lige at knække koden til, hvordan den enkelte person forstår det bedst. Fx nogle af mine elever fanger rettelsen ved jeg blot fortæller dem det - andre skal man fysisk ind og rette før de forstår det.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, først og fremmest for at hjælpe folk, men ligeså meget for at udfordre mig selv som person. Derudover elsker jeg at lære nye mennesker at kende og gøre en forskel der hvor jeg kan.