Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Freja. Jeg er en positiv, tålmodig og engageret person, der godt kan lide at hjælpe andre og lære fra mig. Jeg forsøger altid at møde andre med forståelse og godt humør. I min fritid interesserer jeg mig blandt andet for historie og slægtsforskning, hvor jeg godt kan lide at fordybe mig og lære nye ting.
Jeg synes, at god undervisning handler om at skabe et trygt rum, hvor eleven føler sig set, hørt og har lyst til at lære. Jeg mener også, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i elevens niveau og bygge videre derfra, så eleven oplever små succeser og får mere selvtillid.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg altid har kunnet lide at lære fra mig og hjælpe andre med at forstå noget, de synes er svært. Jeg synes, det er meningsfuldt at kunne gøre en forskel for et barn eller en ung og være med til at give dem mere faglig selvtillid og glæde ved at lære. Samtidig ser jeg jobbet som en god mulighed for at få praktisk erfaring ved siden af min læreruddannelse.