Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sofie og jeg går til dagligt på Aarhus Universitet, hvor jeg læser på mit 5. semester af min bachelor i Tysk sprog, litteratur og kultur med tilvalg i Nordisk sprog og litteratur.
Jeg er en meget åben, smilende og glad person. Udover det, har jeg meget let til grin og latter, hvilket jeg også synes er en vigtig del af undervisning.
Jeg ELSKER at stå på ski, og som uddannet skiinstruktør underviser jeg både i Østrig, men også i Aarhus. Generelt er jeg rigtig glad for sport, både at se det og følge med i det, men også selv at dyrke det. Jeg har også brugt rigtig mange timer på at spille musik, både klaver og kontrabas i alverdens sammenhænge.
Jeg gør en dyd ud af, at møde folk på det niveau de er, og derfra sammen arbejde os til de ønskede mål. Jeg fejrer de små succeser og gode oplevelser, samt hjælper videre derfra, hvor det kræver flere forsøg for at det lykkes - for det er ligeså vigtigt for mig, at vi kan lære af fejlene, som at det hele kan lykkes i første forsøg.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende!