Hej med jer,
Jeg hedder Judine, er 25år og bosat i Vestbjerg!
Jeg har været gennem både folkeskolen, gymnasiet (Samfundsfaglig linje), en bachelor i Organisatorisk læring på Aalborg universitet og nu en kandidat i økonomi og psykologi på CBS. Foruden det har jeg rejst i hele verden og boet et år i udlandet. Så jeg er, hvis jeg selv skulle sige det, kommet vidt og bredt omkring.
Jeg synes ikke altid det var sjovt at gå i skole, specielt ikke, når ikke jeg forstod hvad min underviser forsøgte at lære mig. Derfor bestræber jeg mig på at være pædagogisk og i øjenhøjde og forklarer gerne flere gange. For det er altså nu engang bare sjovest, når man forstår, hvad der foregår.