Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Klara, og til dagligt er jeg i gang med mit 3. sabbatår. Jeg har erfaring med at undervise i folkeskolen, da jeg har undervist folkeskoleelever fra 6.-8. klasse i mediefag.
Som person er jeg tålmodig, positiv, kreativ, opportunistisk og er god til at møde eleven hvor eleven er, både menneskeligt og fagligt. Jeg vil bestræbe mig på at få en god og tryg relation til eleven og familien, hvor faglighed og udvikling er i fokus. Samtidig er jeg god til at have en konkret plan med elevens fokuspunkter i centrum, og at følge den. Jeg er nemlig også god til forklare ting konkret,
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi at jeg selv overvejer at blive lærer, og fordi at jeg brænder for at hjælpe andre, især børn og unge. Jeg vil bidrage med mit til, at gøre online undervisning og online lektiehjælp sjovt, for jeg ved hvor meget det kan bidrage til motivationen til at gå i skole. Jeg er onlineunderviser, fordi jeg har problemer med mine knæ, og det derfor er nemmest for mig at undervise online.
Mig som person:
I min fritid er jeg frivillig for Børns Vilkår, hvor at jeg er moderator for en brevkasse og føler at det er rart, at jeg kan gøre en forskel for børn og unge. Jeg elsker at være kreativ bl.a. ved at strikke og broderer og spiller også musik, mest klaver. Jeg interesserer mig også en del for sport fx fodbold, håndbold og badminton, men kan også lide at slappe af med at se Netflix eller Den Store Bagedyst, for jeg elsker også at lave mad og kager. Ellers elsker jeg at være sammen med mine venner og familie.