Velkommen til min profil!
Jeg hedder Anna og jeg er netop startet på læreruddannelsen. Her har jeg valgt dansk indskoling som mit primære fokus. Jeg er en rolig, tålmodig og positiv person, som godt kan lide at arbejde med børn og unge. Jeg har erfaring som lærervikar på en friskole, hvor jeg særligt har undervist 0. og 1. klasse. Derudover har jeg arbejdet i både børnehave og SFO.
I 2023 blev jeg student fra STX med linjen samfundsfag/engelsk.
Som lektiehjælper vil jeg gøre mit bedste for at skabe en tryg og rar stemning, hvor eleven føler sig godt tilpas. Jeg tror på, at alle lærer forskelligt, og derfor vil jeg altid prøve at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Det er vigtigt for mig, at eleven ikke kun bliver dygtigere fagligt, men også får mere tro på egne evner.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg godt kan lide at hjælpe andre med at lære nyt. Jeg synes, det er motiverende at se, når en elev pludselig forstår noget, der før virkede svært, og jeg glæder mig til at være med til at gøre en forskel.