Velkommen til min profil!
Lidt om mig:
Jeg er en ung mand og er som person meget rolig og imødekommende. Jeg har færdiggjort min uddannelse som elektroteknologiingeniør fra Aarhus Universitet, og i min fritid kan jeg godt lide at spille computer, træne, løbe og spille basketball, når vejret tillader det.
Min erfaring og tilgang til undervisning:
Jeg har tidligere været hjælpeunderviser i et fag på Aarhus Universitet, hvor jeg skulle hjælpe med at formidle projektarbejde og læse rapporter igennem, og jeg fik god feedback fra de studerende. Jeg lagde stor vægt på at forstå den enkelte studerendes udfordringer og tilpasse mine forklaringer, så undervisningsmaterialet blev lettere at forstå.
For mig er det vigtigt, at man ikke bare får svaret, men også forstår, hvorfor det er det rigtige svar, sådan at man fremover kan løse lignende opgaver når man støder på dem. Jeg er derfor tålmodig og tager mig gerne tid til at forklare tingene igen eller på forskellige måder, indtil de giver mening, og jeg synes derudover, at det er vigtigt at skabe et trygt læringsmiljø, hvor eleven føler sig godt tilpas og tør stille spørgsmål.
Hvorfor jeg er lektiehjælper hos GoTutor:
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg synes, det er vigtigt at videreformidle viden og derfor hjælpe andre med at lære på en måde, der giver mening for dem. Da jeg tidligere har haft gode erfaringer med undervisning, vil jeg gerne bruge min viden og mine erfaringer til at hjælpe elever med at få en bedre forståelse af de fag, de synes er svære.
Jeg vil gerne hjælpe eleverne med at opleve, at selv svære emner kan blive forståelige, når man tager sig tid til at gennemgå dem trin for trin. Samtidig håber jeg at kunne bidrage til, at de får større selvtillid og bliver mere trygge ved deres skolearbejde.