Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Scott, og er i gang med en HTX uddanelse i Køge. Jeg kan godt lide at være social og bruge tid med venner og familie. Derudover kan jeg godt lide at tegne, spille, se film og serier og lave mad.
Mit primære fokus hos GoTutor er at motivere og hjælpe de elever jeg har forløb med. Som udgangspunkt vil jeg bruge den første gang med eleven på at lære dem at kende, altså skabe overblik over hvem eleven er, sørge for at eleven er tryg med et forløb med mig som tutor, og se hvilke udfordringer jeg kommer til at skulle hjælpe med.
Jeg har selv en personlig interesse i de fag jeg underviser i, og vil derfor ikke blot bede en elev om at lave lektier eller opgaver, men i stedet prøve at motivere og forstå eleven. Mine egne erfaringer med de fag jeg underviser i er altså ikke bare karakterer, men også en oprigtig interesse i fagene.
Jeg er selv i gang med at studere Mat A/Fysik A som linje på mit gymnasium, og har desuden også Dansk A, Engelsk B, og Kemi B som jeg har umiddelbare planer om at hæve. Jeg har derfor et godt overblik over hvad disse fag indebærer, og vil kunne relatere til eleven, mens jeg hjælper dem.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor fordi jeg gerne vil hjælpe elever med nogle af de udfordringer jeg ikke selv havde hjælp til da jeg gik i skole. Jeg føler ikke at det bør være udfordrende eller irriterende at lære, og jeg vil derfor prøve at give alle elever en god oplevelse med et forløb hos mig!