Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sara, og jeg læser psykologi på 3. semester af bacheloren på Aarhus Universitet. Jeg er imødekommende, kreativ og autentisk, og brænder for at lære nye ting. Det gælder både for mit studie, men også for mine strikkeprojekter, for mit Spotify-bibliotek af forskellige podcasts, og livet generelt.
Jeg motiveres især af at skabe mestringsoplevelser og en generel følelse af "jeg kan godt!" i mine elever. Hvis du har svært ved at forstå noget, så prøver vi at gøre det anderledes, indtil det giver mening. Jeg har oplevet, at denne tilgang både støtter og udfordrer eleven, og at det hjælper os med at skabe en god relation. Dette fik jeg bekræftet i mit tidligere job som tilkaldevikar på en folkeskole, hvor jeg fik lov til at undervise alle årgange i alle tænkelige fag.
I min fritid nyder jeg at være sammen med mine venner og familie, strikke, læse og gå lange ture - aktiviteter, som giver mig både ro og fornyet energi til hverdagen.
Min undervisning bunder ud i, at eleven skal føle sig både set og hørt, så vi sammen kan skabe et trygt rum - det mener jeg er de bedste rammer for at lade læringslysten gro.
Jeg glæder mig til at møde dig!