Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Nina og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Paderup Gymnasium, hvor jeg har studieretningen fysik og matematik. Jeg er tutor for folkeskoleelever, fordi jeg elsker at hjælpe andre med at lære og blive bedre til skolefagene.
Jeg forlod folkeskolen med et gennemsnit på 11,2, og jeg føler mig godt rustet til at kunne støtte og guide elever, der har brug for hjælp – især i de fag, hvor jeg selv har haft succes. Jeg ved, hvor vigtigt det er at få den rette støtte, og jeg kan gøre det på en tålmodig og forstående måde.
I min fritid spiller jeg fodbold, og har gjort det siden jeg var 3. Ellers kan jeg godt lide at være sammen med mine venner og veninder.
Jeg håber at kunne hjælpe elever med at opnå deres mål og få mere selvtillid i skolen!