Hej kommende elev og forældre - velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Marie, og jeg er en smilende og engageret pige fra Østerbro. Til daglig er jeg i gang med min STX på Ingrid Jespersens Gymnasieskole - en skole, jeg er utrolig glad for, da den både er fagligt stærk og har et stort fokus på fællesskab. Jeg er motiveret for at lære, og netop derfor elsker jeg også at lære fra mig.
Jeg har spansk, engelsk og matematik på A-niveau, hvoraf matematik er mit absolutte yndlingsfag. Hos GoTutor underviser jeg i matematik, dansk, fysik/kemi og samfundsfag.
Uden for skolen er jeg en nysgerrig og social person. Jeg elsker fællesskaber og er bl.a. frivillig i FCK’s fanklub samt ved forskellige arrangementer. Det er vigtigt for mig at bidrage aktivt og være med til at styrke de fællesskaber, jeg er en del af.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg mener, man kan lære utrolig meget af andre mennesker. Det er vigtigt for mig at opbygge et godt bånd til min elev. Min undervisning skal ikke blot være en forlængelse af skoledagen, men et sted, hvor eleven kan udvikle sig, finde motivation og lære i trygge rammer.
Jeg glæder mig til at møde jer og komme i gang med samarbejdet!
Mvh. Marie