Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sophus, og jeg studerer Teknisk Biomedicin på DTU. Jeg har en særlig stærk faglighed inden for biologi, kemi, matematik og fysik, men jeg underviser også gerne i humanistiske fag, hvis der er behov for det.
I min fritid træner jeg, spiller fodbold og følger med i basketball. Efter gymnasiet tog jeg tre sabbatår, og da jeg begyndte på universitetet igen, blev jeg mindet om, hvor vigtig motivation og struktur egentlig er for at lykkes i skolen. Det gjorde mig også bevidst om, hvor meget jeg savner følelsen af at lære noget nyt – en følelse jeg gerne vil hjælpe andre unge med at opleve.
Som underviser arbejder jeg tålmodigt, struktureret og med fokus på tryghed. Jeg forklarer gerne tingene på flere måder og tilpasser altid undervisningen til elevens niveau og måde at lære på. Mit mål er, at eleven både får styr på det faglige og samtidig får mere selvtillid og glæde ved læring.
Jeg glæder mig meget til at møde jer og støtte op om elevens udvikling – både fagligt og personligt.