Hejsa!
Jeg hedder Amélie. Jeg færdiggjorde en STX-uddannelse i juni 2025 med studieretningen Samfundsfag og Engelsk, og jeg er i øjeblikket i gang med et sabbatår. Jeg har altid haft en stor interesse for læring, formidling og for at skabe tryghed omkring fag, der kan virke udfordrende.
Som underviser vil jeg ligge vægt på at møde eleven i øjenhøjde og tage udgangspunkt i deres niveau, tempo og måde at lære på. Jeg tror på, at faglig udvikling sker bedst i et positivt og støttende læringsmiljø, hvor der er plads til både spørgsmål, fejl og succesoplevelser. Min primære interesse ligger indenfor de humanistiske fag, men hjælper også gerne i andre fag såsom matematik.
Mit mål er altid, at eleven går fra vores sessioner med en større forståelse.
Jeg glæder mig til at hjælpe!