Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Anders, og til dagligt læser jeg på Danmarks journalisthøjskole. Her læser jeg til fotojournalist, og bruger mine dage på at udvikle mig fagligt og kreativt. Jeg nyder at arbejde med mennesker, og netop derfor har jeg valgt at blive tutor. I mine tre sabbatår har jeg arbejdet som omsorgsmedarbejder på et boligtilbud, og det viste mig virkeligt, hvor fedt det er at arbejde med udviklingen af færdigheder. 
Jeg er en frisk ung fyr, som er klar på at hjælpe med de fag, der kan drille. Personligt kan jeg sagtens huske, hvor svært det kan være at gå i skole. Derfor bunder min undervisning helt klart også i en forståelse for, at det bare kan være herre svært. Det gælder så om at finde en fed måde at knække nøden på, uden at man knækker sin egen nød alt for meget :) 
Undervisningen kommer til at varierer efter, hvad du har brug for. Der er ikke kun en måde at gøre det på, og derfor vil jeg altid være en tutor, som lytter til input. 
I min fritid elsker jeg at cykle, tage billeder og være sammen med mine venner. Det er vigtigt at ens hverdag ikke kun er de kedelige ting, men at man også tager sig tid til at få et pusterum. Jeg håber at undervisningen kan blive et anderledes pusterum end det man finder på skolen.
Jeg håber at høre fra jer
Anders