Hejsa! Mit navn er Hans Jacob, og måske er jeg jeres kommende lektiehjælper!
Lige nu er jeg på 5. semester på min uddannelse "Sprog og Internationale Studier, Engelsk" på Aalborg Universitet. Gennem uddannelsen har jeg fået gode kompetencer. Dette er specielt indenfor fagene engelsk, samfundsfag og historie, men jeg kan sagtens undervise i andre fag også.
Selvom en del af fritiden bliver brugt på at læse op til diverse forelæsninger og eksaminer, finder jeg også stor værdi i at passe på min krop. Det gør jeg gennem vanemæssige ture til fitnesscentret. Derudover er jeg glad for at spille diverse computerspil med mine kammerater.
Tidligere erhvervserfaring, blandt andet som medarbejder i en biograf og som poder, har rustet mig med en stor grad af tålmodighed og glæde for at udvikle og arbejde med børn og unge. I mit arbejde som lektiehjælper er min fornemmeste opgave at skabe tryghed omkring det at lære, og skolegangen generelt for børn og unge. Samtidig prioriterer jeg at skabe selvtillid hos eleven i arbejdet med faget og opgaverne. At kunne mærke elevens fremgang uge for uge, er noget, som giver mig stor motivation og glæde i jobbet.
Om det er engelske gloser der skal repeteres, eller et SRP-emne der er svært at forstå, så kigger vi på det sammen. Jeg glæder mig til at hjælpe dig!