Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Christine og jeg er færdiguddannet fysisk kemiker. Jeg underviser mens jeg leder efter et fuldtidsjob. Jeg er tidligere atletiktræner og var certificeret til aldersgruppen 6-9 år. Jeg underviser primært i matematik og kemi på både gymnasie- og folkeskoleniveau. Jeg er fra HTX tilbage i 2018. Mine fritidsinteresser inkluderer vægtløftning, gaming, rollespil, kortspil og figurmaling.
Min filosofi omkring undervisning er at møde eleven der hvor de er. Uanset hvad der giver udfordringer. Dog har jeg også en tendens til at kigge lidt bagud i forhold til hvor der kan være problemer, da de fag jeg underviser i er opbygget således at senere emner bygger videre på de tidligere.
Jeg glæder mig til at møde dig!