Velkommen til min underviserprofil!
Kort sagt så elsker jeg at undervise og at arbejde med mennesker. Jeg skaber en positiv, støttende og opmuntrende atmosfære som lektiehjælper. Det er vigtigt at give eleverne succesoplever, så de får noget gåpåmod. Jeg tager udgangspunkt i elevens interesseområder og finder derved frem til den nærmeste udviklingszone.
Jeg har arbejdet som tilkaldevikar på folkeskoler, været underviser på sprog- og aftenskoler samt ungdomsuddannelser, hvor jeg blandt andet skabte en lektiecafé. Jeg er cand.mag. i engelsk og kulturforståelse fra Aalborg Universitet med næsten 10 års undervisningserfaring. Udover mit hovedfag og sidefag har jeg også undervisningserfaring i dansk.
Jeg har en del erfaring med at undervise elever med angst; navnlig eksamensangst. Jeg kan derfor udover mine faglige kompetencer også tilbyde elever "coping mechanisms", når det gælder eksamensangst.
Som person er jeg rolig, tålmodig, entusiastisk og positiv. I min fritid går og cykler jeg en del ture. Jeg læser mange bøger både på engelsk og dansk, hvis jeg ikke ser en fodboldkamp, hører musik eller lytter til en god podcast.