Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en smilende og tålmodig pige, der elsker at tegne og bygge puslespil. Jeg nyder at være aktiv, jeg træner i fitness, løber og har redet i 13 år.
Jeg færdiggjorde min HTX-studentereksamen i 2021, hvorefter jeg i 12 måneder var en del af militæret. I dag læser jeg på læreruddannelsen.
Udover at være tålmodig tænker jeg kreativt, og jeg er god til selv at finde andre måder at forklare mig på, hvis første måde ikke virker. Jeg mener, at man lærer bedre, når man husker at holde pauser og arbejder mod et mål. Her plejer jeg selv at lægge en plan for det, man skal igennem, og gøre det visuelt, så det bliver mere overskueligt. Jeg tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkelte elevs niveau og behov.
Jeg glæder mig til at møde dig!