Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Andreas og jeg har taget en STX-uddannelse på Aalborg Katedralskole. Som person er jeg imødekommende, positiv, tålmodig og god til at lytte til andres behov. Til daglig, hvis jeg ikke er sammen med mine venner og veninder, kan jeg godt lide at skrive (digte/prosa), tage på kaffebar og lytte til musik.
Som tutor vil jeg sikre mig, at min elev ikke føler sig dum eller bagud i sit arbejde. Det er vigtigt for mig at kunne skabe et rum, hvor eleven føler sig tryg nok til at kunne spørge om hvad som helst. Jeg har tidligere været tutor på mit gymnasie, hvor jeg stod for vejledning til elevernes introforløb på skolen (første skoledag, introtur og introfest), så det kommer naturligt til mig at være en hjælpende hånd.
Mine styrker er at hjælpe med enten matematik eller grammatik i fagene tysk, engelsk eller dansk. Min erfaring med fagene kommer fra gymnasiet, hvor jeg havde tysk, engelsk og dansk på A-niveau og matematik på B-niveau. Jeg arbejder meget i mønstre og systemer og har nemt ved at lære fra mig.