Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Emilie, og jeg har en færdiggjort STX-uddannelse fra 2023. Siden har jeg holdt sabbatår, hvor jeg bl.a. har arbejdet, rejst og været på højskole.
Jeg har før arbejdet som lærervikar i grundskolen, hvor jeg nød at kunne undervise og hjælpe eleverne. Det gav mig en god indsigt i fagligheden og unges forskellige tilgange til undervisning. Dette har givet mig lysten til at være en del af GoTutor, hvor der er mulighed for at gå i dybden og hjælpe med at styrke en faglig selvsikkerhed.
Jeg bruger meget af min fritid på spejderarbejde, hvor jeg bl.a. er leder for unge i alderen 12-16 år. De mange år med spejder har lært mig at planlægge møder og ture for unge, men også at være kreativ og struktureret. Ud over spejder bruger jeg min fritid på at være kreativ, især med at strikke. Ellers elsker jeg at fordybe mig i en god bog, og at være aktiv med at løbe en tur eller sejle.
Jeg glæder mig til at møde dig!