Hej, og velkommen til min underviserprofil.
Jeg er uddannet ingeniør og arbejder med proces automation i dagligdagen. Jeg er komplet flydende i fagsprog inden for matematik og fysik, samtidig med at jeg besidder gode sociale og kommunikative evner.
Jeg har erfaringer med at lære fra mig og ser kommunikation som et af de vigtigste parametre for et godt forløb og en god forståelse mellem tutor og elev. Det der motiverer mig mest er at se elevens fremgang.
Jeg finder det yderst interessant at hjælpe børn og unge med at genfinde deres motivation og tro på at de sagtens kan løse de faglige udfordringer, de står overfor.
Jeg har erfaring med Røde Kors lektie-caféer, hvor børn med mindre ressourcestærke forældre deltog. Jeg så ofte hos eleverne, at der var ting, de ikke havde forstået tidligere i deres skoleforløb, som holdt dem tilbage fra at forstå de ting, de ønskede at lære nu.
Jeg har derfor gjort det til min udfordring at undersøge dette, altså at finde de huller som er i forståelsen, som forhindrer en i at gå til opgaverne med selvtillid og følelsen af at være god til det, man laver.
Jeg ser frem til at høre fra dig.