Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Rebecca og jeg har en HHX-uddannelse, som jeg afsluttede i 2023. Her dimitterede jeg med 5 A-fag (Dansk A, Engelsk A, Afsætning A, International økonomi A og Virksomhedsøkonomi A).
Struktureret, imødekommende og åben er nogle af de styrker jeg ser ved mig selv, og som jeg nyder at gøre brug af i mit arbejde og daglige virke. I min fritid nyder jeg at se mine veninder og min familie, da relationer er vigtige for mig. Ud over det løber jeg også en gang i mellem, da jeg af og til deltager i forskellige løbe-events.
Jeg har i mit første sabbatår arbejdet som projektlederassistent i en IT konsulent virksomhed, og har derfor erfaring med hvilke metoder der virker, når man skal lære fra sig. I mit kommende sabbatår ser jeg mig selv hjælpe andre, der har brug for en kærlig hånd i enkelte fag, hvilket er derfor jeg er lektiehjælper hos GoTutor. Jeg har altid hjulpet min lillesøster med hendes faglige udfordringer i skolen, og jeg nyder at lære fra mig. Jeg skaber god undervisning ved at være lyttende og spørge ind til, hvordan den enkelte elev ville starte ud med at løse opgaven. Jeg synes det er vigtigt at træne dem i at tænke selv først. Derefter vil jeg bygge videre på deres egen ide og hjælpe dem videre til en løsning, der giver mening.
Nogle gange kan tingene også blive rigtig svære - det ved jeg selv alt om, idet jeg selv har modtaget lektiehjælp da jeg var yngre. Derfor synes jeg også at det er vigtigt at lytte til behov fra eleven og sørge for, at de selv er med på ideen om at gå til opgaven.
Jeg glæder mig til at møde dig!