Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Jens og læser Musik og Dansk på Aalborg Universitet for at blive gymnasielærer. I min undervisning lægger jeg vægt på, at der skal være plads til at lave en masse fejl. Fejl er dét, vi lærer bedst af. Derfor må vi endelig ikke undgå dem eller være bange for at lave dem. Alle har let ved noget, men ingen har let ved alt; jeg vil gerne hjælpe dig med det, som du har svært ved. Det kan være sprog, matematik, fysik eller musik, eller måske noget helt femte. Det kan være vanskeligt at sidde med lektier helt alene og føle, at man ikke rigtigt kan komme videre eller ikke helt forstår det. Det kan jeg godt forstå, og derfor vil jeg gerne være din lektiehjælper. Jeg kommer ikke til at give dig alle svarene, men fokuserer i stedet på at forbedre din forståelse af fagene, så du i fremtiden vil have mindre brug for mig og andre til at hjælpe dig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!