Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Kirstine og bor i Odense. Jeg er færdiguddannet molekylærbiolog og har arbejdet med forskning i børnecancer. I øjeblikket er jeg hjemmegående og skal starte på barsel til sommer. Det betyder meget for mig at hjælpe elever, der har det vanskeligt med et fag. Jeg kender det nemlig godt - det tog lang tid før jeg lærte at skrive og læse, dengang jeg startede i skolen.
Jeg har undervist mere end 200 timer på universitetet og har tidligere været privat lektiehjælper og faglig vejleder. Det er især de naturvidenskabelige fag, jeg har fundet interessante og undervejs på studiet har jeg lært engelsk på højt niveau. Jeg kan godt lide at se faget fra forskellige sider og lave quizzer og tegninger.
Generelt er jeg helt nede på jorden. I min fritid kan jeg godt lide at sysle med krea-projekter i mit hobbyrum og være sammen med familie og venner.
Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig/dit barn og ser meget frem til at møde jer.